Lidt ro og jeg kan da liiige…

20150410-IMG_235720150410-IMG_235320150413-IMG_2359V. sover udenfor i barnevognen, og jeg benytter roen og stilheden til morgenmad og vigtigst af alt – kaffe! Det er aldrig til at vide, hvor længe V. sover – det kan være alt fra 20. minutter til 2. timer, så ofte når jeg at tænke, mens jeg putter hende: “bare hun sover så længe, at jeg lige kan nå en kop kaffe“. Tidligere tænkte jeg meget på, at når hun faldt i søvn, så kunne jeg liiige tømme opvaskemaskinen, liiige sætte en vask over, liiige støvsuge og liiige, liiige og liiige, hvilket ofte gjorde, at jeg ikke nåede at få morgenmad eller kaffe. Jeg er dog blevet bedre til prioritere morgenmad og en kop kaffe fremfor “jeg kan da liiige“, og det føles rart og godt.

…og nå ja, postbuddet har lige været forbi med lidt selvforkælelse til mig, så denne dag ser ud til at blive aldeles fremragende!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *